Driftsdata, nøgletal og diagrammer
Tekniske data:
-
Termofil proces på 53 grader celsius
Lemvig Biogasanlæg er et såkaldt termofilt drevet biogasanlæg, hvor vi anvender de termofile bakterier, der arbejder ved cirka 53 grader celsius. -
Serie drift.
Førstetrinnet holdes typisk på 11.900 kubikmeter, andettrinnet på 2.400 kubikmeter og tredjetrinnet på 350 kubikmeter. (Tredjetrinnet er hygiejniseringstankene.) -
14.300 kubikmeter reaktorvolumen i fire reaktortanke.
-
Reaktor 1 = 2.400 kubikmeter
-
Reaktor 2 = 2.400 kubikmeter
-
Reaktor 3 = 2.400 kubikmeter
-
Reaktor 4 = 7.100 kubikmeter
-
-
En Jenbacher 316 biogasmotor, 836 kW-el, opført i 2005
-
En 1.200 kW radiatorkøler til Jenbacher 316´eren.
-
En 580 kW Danstoker biogaskedel.
-
En 266 kubikmeter akkumuleringstank.
-
Fem AlfaLaval gylle/gylle varmeveksler.
-
15.000 kubikmeter lagertanke ved biogasanlægget i fem tanke med hver 3.000 kubikmeter.
Derudover produceres der biogas til:
- Et stk. Ulstein-Bergen (Rolls-Royce) KVGS-12G4 biogasmotor, 2.050 kW-el, opført i 1992 på Lemvig Kraftvarme A/S.
Motorer:
Siden 1992 har Lemvig Biogasanlæg produceret biogas til afbrænding i en Ulstein-Bergen (Rolls-Royce) KVGS-12G4 biogasmotor på 2,050 MW-el, der dækker cirka 25 procent af varmebehovet hos Lemvig Varmeværks 2.930 forbrugere. Denne motor har indtil nu (2011) kørt cirka 135.000 timer. Siden 2005 er der også produceret biogas til afbrænding i en Jenbacher 316 biogasmotor på 836 kW-el. Denne motor kører efter varmebehovet til biogasanlæggets rådnetanke.
NB Rådnetanke er et andet ord for reaktortanke. Disse to ord bruges i flæng på biogasanlæggene og dækker over nøjagtig det samme. Nogle gange anvendes også det engelske ord digester tanks.
Foto: Jenbacher 316 biogasmotor bliver leveret
Data over Jenbacher biogasmotoren:
-
Type: J316GSC21
-
Motornr.: 4371481
-
Arg.nr.: 4371781
-
Årg.: 2005
-
Vægt: 8.800 kg.
-
Slagvolumen: 38,9 L.
-
Omdr.: 1.500 omdr./min
-
Akseleffekt: 861 kW
-
El-effekt: 836 kW
-
Varme effekt: 968 kW
-
El virkningsgrad [hn]: 39,9%
-
Varme virkningsgrad [hn]: 44,4%
-
Røggastab: 160°C
-
Gen. Stamford, ID: A05G425482, 400/230 V, 1.205 A
-
Levetid: 60.000 timer
Som det ses, anvendes der kun 13,6% af energiproduktionen på biogasanlægget. (8,2+2,4+3,0=13,6). Figuren skal forstås således: Biogasproduktionen, der kommer ud af reaktorene, udgør 100%.
Alt produceret biogas afbrændes på motor-generatoranlæg, hvorved det bliver omsat til el og varme, med undtagelse af de 3,8 procent overskudsbiogas, der er afbrændt i en fakkel.
Der bruges 157.200 liter diesel per år til de tre lastbiler som kører med gylle til biogasanlægget. Denne mængde svarer til 2,4 procent af biogasproduktionen.
Al elektricitet, der forbruges på biogasanlægget, købes hos NOE (Nordvestjysk Elforsyning). Den indkøbte elektricitet udgør en energimængde, der svarer til 2,4 procent af biogasproduktionen. Varmen, der anvendes til opvarmningen af biomassen (gyllen), udgør en energimængde, der svarer til 8,2 procent af biogasproduktionen. Bortkøling af varme, i form af fuglevarme, udgør en energimængde, der svarer til 2,3 procent af biogasproduktionen. Bortkølingen forekommer jævnt fordelt over alle årets 12 måneder. Desværre bortkøles der varme, og derfor søges der for øjeblikket efter yderligere kunder til at aftage biogassen.
Som det ses af ovenfor viste figur, ligger energimængden der anvendes til biogasproduktionen meget konstant på mellem 13 og 19 procent af energiproduktionen på biogasanlægget. Bemærk, at dieselolien, som bruges af de tre lastbiler der kører gyllen til og fra biogasanlægget også er indregnet.
Såfremt der ønskes yderligere oplysninger om samfundsøkonomien i biogasproduktion, henvises til rapport 136 fra Fødevareøkonomisk Institut under det tidligere Fødevareministerium. Rapporten gennemgår i detaljer de samfundsøkonomiske konsekvenser af at producere biogas på et biogasfællesanlæg. Rapporten har titlen ”Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg - med tekniske og selskabsøkonomiske baggrundsanalyser, Rapport nummer. 136, Fødevareøkonomisk Institut, 2002” og er skrevet af Lars Henrik Nielsen, Forskningscenter Risø, Kurt Hjort-Gregersen, Fødevareøkonomisk Institut, Peter Thygesen, Højme Teknik og Johannes Christensen, Fødevareøkonomisk Institut.
Selv om det er dyrt at producere energi i form af biogas på et biogasfællesanlæg, konkluderer rapporten, at det alligevel er en samfundsøkonomisk meget god forretning, hvis de afledte landbrugs- og miljømæssige fordele værdisættes.
15 års nøgletal vist i diagrammer:
