Driftsdata, nøgletal og diagrammer
Tekniske data:
-
Termofil proces på 53°C.
Lemvig Biogasanlæg er et termofilt drevet biogasanlæg. Dvs., at vi anvender de termofile bakterier, det er de bakterier, som arbejder ved ca. 53°C. -
Serie drift.
Førstetrinnet holdes typisk på 11.900 m³, andettrinnet på 2.400 m³ og tredjetrinnet på 350 m³. (Tredjetrinnet er hygiejniseringstankene.) -
14.300 m³ reaktorvolumen i fire reaktortanke.
-
Reaktor 1 = 2.400 m³
-
Reaktor 2 = 2.400 m³
-
Reaktor 3 = 2.400 m³
-
Reaktor 4 = 7.100 m³
-
-
Et stk. Jenbacher 316 biogasmotor, 836 kW-el, opført i 2005
-
Et stk. 1.200 kW radiatorkøler til Jenbacher 316´eren.
-
Et stk. 580 kW Danstoker biogaskedel.
-
Et stk. 266 m³ akkumuleringstank.
-
Fem stk. AlfaLaval gylle/gylle varmeveksler.
-
15.000 m³ lagertanke ved biogasanlægget i fem tanke á 3.000 m³.
Derudover produceres biogas til:
-
Et stk. Ulstein-Bergen (Rolls-Royce) KVGS-12G4 biogasmotor, 2.050 kW-el, opført i 1992 på Lemvig Kraftvarme A/S.
Motorer
Siden 1992 har Lemvig Biogasanlæg produceret biogas til afbrænding i et stk. Ulstein-Bergen (Rolls-Royce) KVGS-12G4 biogasmotor på 2,050 MW-el, der dækker ca. 25% af varmebehovet hos Lemvig Varmeværks 2.930 forbrugere. Denne motor har indtil nu (2010) kørt ca. 125.000 timer. Siden 2005 er der også produceret biogas til afbrænding i et stk. Jenbacher 316 biogasmotor på 836 kW-el. Denne motor kører efter varmebehovet til biogasanlæggets rådnetanke.
NB Rådnetanke er et andet ord for reaktortanke. Disse to ord bruges i flæng på biogasanlæggene og dækker over nøjagtig det samme. Nogle gange anvendes også det engelske ord digester tanks.
Foto: Jenbacher 316 biogasmotor bliver leveret
Data over Jenbacher biogasmotoren:
-
Type: J316GSC21
-
Motornr.: 4371481
-
Arg.nr.: 4371781
-
Årg.: 2005
-
Vægt: 8.800 kg.
-
Slagvolumen: 38,9 L.
-
Omdr.: 1.500 omdr./min
-
Akseleffekt: 861 kW
-
El-effekt: 836 kW
-
Varme effekt: 968 kW
-
El virkningsgrad [hn]: 39,9%
-
Varme virkningsgrad [hn]: 44,4%
-
Røggastab: 160°C
-
Gen. Stamford, ID: A05G425482, 400/230 V, 1.205 A
-
Levetid: 60.000 timer
Som det ses, anvendes der kun 12,4% af energiproduktionen på biogasanlægget. Figuren skal forstås således: Biogasproduktionen, der kommer ud af reaktorene, udgør 100%. Alt produceret biogas afbrændes på motor-generatoranlæg, hvorved det bliver omsat til el og varme, med undtagelse af de 1,8% overskudsbiogas, der er afbrændt i fakkel. Dieselolien (140400 l/år), der købes til lastbilerne, som kører med gylle til biogasanlægget, udgør en energimængde, der svarer til 2,6% af biogasproduktionen. Al elektricitet, der forbruges på biogasanlægget, købes hos NOE (Nordvestjysk Elforsyning). Elektriciteten, der købes, udgør en energimængde, der svarer til 2,3% af biogasproduktionen. Varmen, der anvendes til opvarmningen af biomassen (gyllen), udgør en energimængde, der svarer til 7,5% af biogasproduktionen. Bortkøling af varme, i form af fuglevarme, udgør en energimængde, der svarer til 2,7% af biogasproduktionen. Bortkølingen forekommer jævnt fordelt over alle årets 12 måneder. Desværre bortkøles der varme, derfor søges der p.t. efter yderligere kunder til aftag af biogassen.
Som det ses af ovenfor viste figur, ligger energimængden der anvendes til biogasproduktionen meget konstant mellem 13% til 19% af energiproduktionen på biogasanlægget. Bemærk, at dieselolien, som bruges af de tre lastbiler der kører gyllen til og fra biogasanlægget også er indregnet.
Såfremt der ønskes yderligere oplysninger om samfundsøkonomien i biogasproduktion, henvises til rapport 136 fra Fødevareøkonomisk Institut under det tidligere Fødevareministerium. Rapporten gennemgår i detaljer de samfundsøkonomiske konsekvenser af at producere biogas på et biogasfællesanlæg. Rapporten har titlen ”Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg - med tekniske og selskabsøkonomiske baggrundsanalyser, Rapport nr. 136, Fødevareøkonomisk Institut, 2002” og er skrevet af Lars Henrik Nielsen, Forskningscenter Risø, Kurt Hjort-Gregersen, Fødevareøkonomisk Institut, Peter Thygesen, Højme Teknik og Johannes Christensen, Fødevareøkonomisk Institut.
Rapporten konkluderer, at selv om det er dyrt at producere energi i form af biogas på et biogasfællesanlæg, er det alligevel en samfundsøkonomisk meget god forretning. Den gode forretning fremkommer, hvis de afledte landbrugs- og miljømæssige fordele værdisættes.
14 års nøgletal vist i diagrammer:
